Erhvervs coaching

Vigtigheden af erhvervs coaching

Prioriter din egen udvikling gennem erhvervs coaching og vejledning fra en leder (Brian) med mangeårige erfaringer fra store internationale virksomheder og uddannet indenfor psykoterapi. Online såvel som fysiske møder.

Den måske bedste form for jobrelateret uddannelse du kan påbegynde, er måske den der tager udgangspunkt i dig selv og i din specifikke situation. Dette foregår i det fortrolige rum hvor du kan være ærlig omkring dine problemstillinger. Vi vil holde et spejl op foran dig og hjælpe dig til en bedre forståelse af, hvordan andre oplever dig. Og vi vil hjælpe dig til at nå dine mål. Vi vil ligeledes give dig ærlig feedback og udfordre dig. Men det vil altsammen foregå i ånden af den positive hensigt for at sikre, at du kan nå DINE mål.

Vi ved, at det kan være en ensom post, at have en formel ledelsesrolle. Der kan være flere grunde til, at du ikke ønsker at betro dig til dine sideordnede eller overordnede.

I vores virke er grænsen mellem coaching og terapi flydende. Hvor det mange gange er tilstrækkeligt at tale en problemstilling igennem, vil man - andre gange - med fordel kunne anvende NLP eller hypnose. Med 95% af din samlede bevidsthed liggende i det ubevidste, skal man ikke kimse af vigtigheden af at have det underbevidste med.

Vi har speciel stor indsigt i "moderne" (selvorganiserende) ift. klassiske (hierarkiske) organisations og ledelsesformer, hvilket giver os mange muligheder for sammenligning. Det giver også muligheder for at anvise bedre metoder.

Vi har selv benyttet forskellige coaches i mit eget ledervirke, og vurderer at det er noget af det der har bidraget allermest til min udvikling. Vi vil normalt anbefale, at du tegner dig for en coaching ramme, fx. 10-12 timer.


Hvordan foregår en typisk coaching session?

Det starter med at du tænker over dit mål. Bag ved enhver smerte eller problemstilling finder du dit positive mål, og om nødvendigt skal jeg nok hjælpe dig med at få det omformuleret.

Coaching handler rigtigt meget om at udfordre dit nuværende perspektiv på sagen, og at bringe nye perspektiver ind i den. Det som du troede var en ulempe kan måske lige pludseligt vise sig at være en fordel. Eller omvendt. Det kan handle om at finde meningen bag det hele. Og for at være helt ærlig kan det også nogle gange vise sig, at du bare er nået til det punkt, hvor du må drage videre. 

Det er DIG det handler om i coachingen, og jeg vil være din hjælper. En god hjælper kan dog også formidle til dig de brutale fakta, hvis det er nødvendigt.

Rigtigt ofte gemmer der sig nogle uhensigtsmæssige overbevisninger hos dig, som forhindrer dig i at nå målet. Dem hjælper jeg dig i givet fald til at få has på, og måske erstatte dem med nogle mere støttende af slagsen. Her kan hypnosen også være en hjælp.

Du vil typisk gå hjem med ny inspiration, nye ideer og ny energi.

Normalt vil der så følge en periode hvor du afprøver tingene i praksis. Og måske skal du gennem yderligere selvrefleksion. Efter et stykke tid kan vi så følge op på tingene med en ny samtale.

En coaching ramme kan nogle gange bruges til een og samme problemstilling / målsætning og andre gange når vi flere af slagsen undervejs.