
Om Zoom
Praktisk vedr. ONLINE forløb
Inden vi skal mødes på Zoom er der et par praktiske ting som
vil gøre hele forløbet meget nemmere.
- Sikr at der er ro omkring dig, så vi kan arbejde uforstyrret i den time som forløbet varer. Der må helst ikke opstå forstyrrelser, hvor det bliver nødvendigt, at du forlader din plads.
- Placer dig ved et spisebord eller et skrivebord, så du sidder nogenlunde, som det fremgår af videoen som er indsat herunder (hvor Brian forklarer om det særlige ved vores rygestop forløb). Det skal være muligt, at du kan hvile albuerne på bordet uden at det på nogen måde virker trættende (nærmere forklaring følger under vores samtale).
- Sikr dig, at kameraet ikke er rettet mod et lyst vindue. For det kan resultere i, at dit kamera indstiller sig efter lyset, hvorfor du vil fremstå som meget mørk og utydelig, hvilket vil være et problem.
- Det er op til dig, om du vil benytte computer, smartphone eller tablet.
- Sikr at dit lyd setup fungerer. For nogen vil det være, at bære et headset; for andre vil det være at bruge mobilens eller computerens højttalere. Du skal helst teste lyden i Zoom inden vores møde (se længere nede).
- Sikr at du har en stabil internetforbindelse. En WIFI forbindelse med god dækning vil være at foretrække, men mobildataforbindelser via mobilnettet kan også være OK. Det afhænger bl.a. af mobildækningen det sted, hvor du bor.
- Og vigtigt: Test af dit Zoom virker, og at der er lyd og billede på. Det vil spare os for megen frustration og tidsspild.
Praktisk vedr. ONLINE forløb
Test af Zoom
Test evt. Zoom med en ven ved at installere Zoom Meeting på 2 enheder, så I kan se at I kan kommunikere.
VIGTIGT! TEST AT DIN ZOOM VIRKER HER!
Her er en kort instruks til, hvad du skal gøre:
Computer:
Du skal ikke gøre noget for at forberede computeren inden vores første session.
- Vi sender dig et link, og det klikker du på.
- Du vil blive spurgt om du vil installere et lille program, og det skal du sige ja til.
- Programmet åbner efter et øjeblik, og du vil blive spurgt om du vil deltage med "computer audio".
- Det siger du ja til.
- Du vil måske også blive spurgt om du vil bruge dit kamera og mikrofon.
- Dette siger du også ja til.
- ...og så er vi i gang!
Android (smartphone eller tablet):
- Gå i Play Store og hent appen "Zoom Cloud Meetings".
- Du skal ikke tilmelde dig noget eller logge ind. Appen skal bare ligge på din enhed.
- Vi sender dig et link, det klikker du på, giver tilladelse til at bruge lyd og kamera.
- ...og så er vi i gang!
iPhone/iPad:
- Gå i App Store og hent appen "Zoom Cloud Meetings".
- Du skal ikke tilmelde dig noget eller logge ind. Appen skal bare ligge på din enhed.
- Vi sender dig et link, det klikker du på, giver tilladelse til at bruge lyd og kamera.
- ...og så er vi i gang!
VIGTIGT! TEST AT DIN ZOOM VIRKER HER!
Ser frem til at se dig.